På Cicero Connect finder du brugervejledninger, quickguides og svar på ofte stillede spørgsmål til FBS og Cicero Surf.
Hvis du har spørgsmål til biblioteksløsningerne, er du velkommen til at skrive til bibsys@kombit.dk.
På denne side finder du relevant materiale vedrørende Fælles Bibliotekssystem (FBS). Siden er både henvendt til kommuner og leverandører.
På Cicero Connect finder du brugervejledninger, quickguides og svar på ofte stillede spørgsmål til FBS og Cicero Surf.
Hvis du har spørgsmål til biblioteksløsningerne, er du velkommen til at skrive til bibsys@kombit.dk.
Formålet med den Fælleskommunale debitorintegration (tidligere kaldet ØiR) er automatisk at holde FBS og debitorsystemet opdateret med hensyn til mellemværender og indbetalinger samt at kunne videresende ikke-betalte fordringer til inddrivelse i Gældsstyrelsens inddrivelsessystem (PSRM).
På dette kort kan du se, hvilke kommuner der på nuværende tidspunkt anvender debitorintegrationen (grøn), hvilke kommuner der er tilmeldt og enten delvist implementeret eller udsat grundet forskellige årsager (blå) samt de kommuner, der endnu ikke har tilmeldt sig (rød). Hvis din kommune er markeret med en forkert farve på kortet, bedes du skrive til bibsys@kombit.dk.
Nedenfor finder du materialer relateret til implementering af debitorintegrationen til FBS.
I løbet af 2021 og i første kvartal 2022 tilbød KOMBIT et struktureret implementeringsforløb for de kommuner, der ønskede at implementere debitorintegration til FBS.
Dette forløb er afsluttet, men for kommuner, der ønsker at implementere efter det strukturerede forløb, har vi udarbejdet et særskilt sæt implementeringsopgaver, som kan findes her.
Derudover kan I finde eksempler og inspiration, bl.a. fra andre kommuner, nedenfor:
Det er den/de systemansvarlige i institutionerne, som kan oprette ændringsønsker. Hvis du som bruger har et ændringsønske, du ønsker oprettet, bedes du derfor rette henvendelse til den systemansvarlige.
Den systemansvarlige for hhv. FBI eller FBS skal sende en mail til bibsys@kombit.dk med det aktuelle ændringsønske (anvend ”Blanket til ændringsønsker”, der kan findes i fanen nedenfor), hvorefter det indberettede ændringsønske sendes videre til behandling.
De indberettede ændringsønsker bliver løbende behandlet af faggrupperne for FBI og FBS. Her foregår en udvælgelsesproces, og de ændringsønsker, som går videre, bliver blandt andet udvalgt på baggrund af parametre som strategi, økonomi og tilkendegivelser.
Du kan læse mere om gruppernes fokus og rolle her.
Blanketten til ændringsønsker er fælles for FBI og FBS.
Blanketten kan findes her og skal sendes til bibsys@kombit.dk.