Lettilgængeligt tilbud

På denne side finder du relevant materiale vedrørende Lettilgængeligt Tilbud

Vi har forsøgt at opbygge vores dokumentbibliotek i nogle meningsfulde kategorier, så du let kan finde de materialer du leder efter.

Hvis du søger noget, som du ikke kan finde, er du velkommen til at forhøre dig i vores projektpostkasse, om det er noget vi kan finde frem til dig.

Skriv i så fald til: LTT@kombit.dk.

FAQ

Det er aftalt mellem KL og Sundhedsministeriet, at der for det nye kommunale tilbud efter Sundhedslovens § 126a vil blive udviklet en fælleskommunal datastandard, som beskriver de obligatoriske data, som kommunerne skal indberette. Denne datastandard skal afspejles i det fagsystem kommunernes medarbejdere i tilbuddet til enhver tid anvender til deres faglige dokumentation. 

Da lettilgængelige tilbud er et tilbud efter Sundhedsloven, stilles der krav til fagsystemet vedr. korrekt dokumentationspraksis jf. journalføringsbekendtgørelsen. I samarbejds- og sundhedsaftaler er der ofte aftalt krav om at korrespondancemeddelelser (KM) skal anvendes i digital kommunikation med praktiserende læger og regioner m.fl. indenfor sundhedsområdet. KM er en Medcom kommunikationsstandard (XDIS/DIS91). Fra 31. maj 2025 kommer en ny version af KM i drift, hvor vedhæftede filer kan udveksles indlejret i meddelelsen (CareCommunication). 

Ny version af KM (medcom.dk) 

Den fælleskommunale datastandard er færdigudviklet. Efter dialog med Sundhedsministeriet og relevante styrelser om indholdet af en kommende fælleskommunal datastandard for lettilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, er der enighed om indholdet. Datastandarden skal danne grundlag, for indberetning af data fra alle kommuner om aktivitet m.m. startende i 2026. I Excel-arket nedenfor kan I finde selve datastandarden – datastandarden vil snarest blive lagt ind i FK Klassifikation hvor kommuner, systemleverandører vil kunne hente den autoritative version. 

Excel-ark med datastandard  

Ud over datastandarden er der udarbejdet en vejledning til dokumentation af fælleskommunale data i overensstemmelse med datastandarden. Denne vejledning giver bl.a. eksempler på, hvordan data i overensstemmelse med datastandarden kan dokumenteres ifm. den faglige praksis. Vejledningen kan findes her: 

Vejledning til dokumentation af datastandard for lettilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel (pdf) 

Medarbejderne i de nye kommunale tilbud skal fra 1. april 2026 kunne registrere de obligatoriske data, i overensstemmelse med den fælleskommunale datastandard, som er aftalt med Sundhedsministeriet, og som fremgår af indberetningsvejledningen, direkte i det kommunale fagsystem mhp. automatisk opsamling og indberetning. Dvs. at for alle borgere, som henvender sig til tilbuddet, skal der opsamles de obligatoriske data som fremgår af den til enhver tid gældende indberetningsvejledning og tilhørende implementation guide. 

Indberetningsvejledning: Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at få tilsendt indberetningsvejledningen. Send en mail til LTT@kombit.dk

Implementeringsvejledning: LTT Implementation Guide v1.0.0 

Det kommunale fagsystem skal kunne indberette data jf. den gældende indberetningsvejledning og tilhørende implementeringsvejledning til den fælleskommunale gateway mhp. videredistribuering til Sundhedsdatastyrelsen. Se implementeringsvejledningen for mere information. 

Det er kommunens ansvar at sikre, at det valgte fagsystem lever op til krav i indberetningsvejledningen. 

Der vil blive udviklet en integration til KOMBIT, således hver enkelt kommune kan hente deres egne data (data for egne borgere) lig dem som bliver afleveret til Sundhedsdatastyrelsen. Dette vil ikke kræve særskilt indberetning af kommunerne, men vil ske som led i den samme dataaflevering som udvikles til Sundhedsdatastyrelsen. 

Du kan kontakte Lettilgængeligt Tilbuds projektpostkasse på LTT@kombit.dk

Forvaltning

Webinar 12. november 2025

Webinar om anvendelsen af SDQ i det lettilgængelige tilbud afholdt den 12. november 2025 i KL-studiet med deltagelse fra Anne Suurballe Tornelund, autoriseret psykolog og Martin Bredstrup, autoriseret psykolog og specialist i børneneuropsykologi, der begge arbejder med STIME i Region Hovedstadens Psykiatri.

Se eller gense webinaret (vimeo.com)

Slidedæk fra webinar om SDQ-screening og vurdering LTT

Webinar 3. juni 2025

Webinar om vejledningen om det lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, med deltagelse af Sundhedsstyrelsen.

Se eller gense webinaret (vimeo.com)

Slidedæk fra webinar om vejledning LTT

Webinar 19. juni 2024

Webinar om det faglige indhold og forståelse af det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Se eller gense webinaret (vimeo.com

Slidedæk fra webinar om faglige rammer LTT

Webinar 28. maj 2024

Webinar om den digitale understøttelse af kommunalt tilbud til børn & unge i psykisk mistrivsel.

Se eller gense webinaret (vimeo.com)

Slidedæk fra webinar om digitale understøttelse LTT

Kontakt

Jesper Ulm Jessen
Jesper Ulm Jessen
Produktchef