VALG

Nedenfor finder du en række overordnede spørgsmål og svar om VALG-løsningen.

Løsningsnære spørgsmål og svar om bl.a. funktionalitet findes i FAQ'en på VALG-løsningens Læringssite. Den enkelte myndighed tildeler selv myndighedens brugere adgang til Læringssitet via den fælleskommunale adgangsstyring (context handler).

Får du ikke svar på dine spørgsmål via FAQ’en, er du altid velkommen til at skrive til valg@kombit.dk, eller læse mere om VALG-løsningen her.

 

Generelt om VALG

Nej, VALG-løsningen indeholder ikke digital afstemning. Stemmeafgivelsen på afstemningsstederne foregår derfor forsat via papir og blyant. 

Dette skyldes, at eksperter og et flertal i Folketinget vurderer digital afstemning som mindre sikkert i forhold til den nuværende valgafvikling, hvor man på alle afstemningssteder har mulighed for selv at tjekke tal og beregninger i VALG-løsningen. Det er helt afgørende, at VALG-løsningen understøtter den høje tillid, der er til valg i Danmark. Ifølge internationale undersøgelser er Danmark blandt top tre lande i verden, der har den højeste integritet omkring valghandlingen. Derfor er kvalitet, lovmedholdelighed og sikkerhed de parametre, som er vægtet højest i udviklingen af VALG-løsningen.

VALG-løsningen understøtter kommunernes og øvrige myndigheders opgaver på valgområdet.

Løsningen understøtter følgende områder: 

  • Kandidatanmeldelse  
  • Dannelse af valgliste og valgkort samt levering af valgkort til print hos fælles printleverandør 
  • Afgivelse af brevstemmer og stemmer på valgdagen  
  • Foreløbig optælling og fintælling samt udarbejdelse af afstemningsbøger og valgbøger 
  • Mandatfordeling og kandidatudvælgelse ved kommunalvalg og regionrådsvalg  
  • Formidling af resultater fra stemmeoptællingen til Danmarks Statistik, medier og offentligheden.

InterMail Danmark står for print af valgkort i forbindelse med folketingsvalg, regionsrådsvalg, kommunalbestyrelsesvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning.

DAO står pr. 1. januar 2026 for distribution af valgkort til alle stemmeberettigede i Danmark ved folketingsvalg, regionsrådsvalg, kommunalbestyrelsesvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning.

  • Folketingsvalg
  • Kommunalvalg
  • Regionsrådsvalg
  • Europa-Parlamentsvalg
  • Folkeafstemninger.

For øvrige valg findes der andre løsninger på markedet.

VALG-løsningen udstiller valgdata via dedikerede snitflader til medier og Danmarks Statistik og via den offentligt tilgængelige hjemmeside valg.dk til alle valginteresserede.

Valgdata består af data om opstillede partier, kandidater, valgforbund og resultater fra optællingen af stemmer, herunder antal gyldige, ugyldige og blanke stemmer, antal stemmeberettigede vælgere, valgdeltagelsen og ved kommunal- og regionsrådsvalg også antal vundne mandater og valgte kandidater.

Økonomi

Kommunerne betaler 5,30 kr. pr. borger pr. år for VALG-løsningen. Betalingen indgår som en del af kommunens samlede betaling KOMBIT som en del af K98-aftalen.

Der er mellem KL og Danske Regioner indgået aftale om, at regionerne bidrager med en andel svarende til 1,45% af de samlede udgifter til valgsystemet. Som følge heraf betaler regionerne samlet kr. 413.000 pr. år. i aftalens løbetid.

KOMBIT har anlagt et fremadskuende princip, der estimerer flere valg, end der historisk har været.

Derfor beregnes betalingen ud fra en forventning om 1,5 valg/år i stedet for de historiske gennemsnitlige 1,04 valg/år.

KOMBIT anvender indbyggerantal som beregningsenhed, hvilket skaber budgetsikkerhed for kommuner og regioner.

VALG-løsningen skal ikke generere overskud. Hvis kommunernes betaling medfører et overskud, vil styregruppen på baggrund af en indstilling fra KOMBIT tage stilling til, hvorvidt overskuddet skal anvendes til at nedbringe kommunernes betaling eller bruges til videreudviklingsaktiviteter, som forbedrer løsningen.

Print og porto

Den enkelte kommune skal selv afholde udgifter til print og distribution (porto) af valgkort.

Print

KOMBIT har på kommunernes vegne i foråret 2024 afsluttet et udbud af printopgaven. Prisen for print er fastsat til DKK 1,90 pr. valgkort.

Distribution og porto

KOMBIT har på kommunernes vegne indgået aftale med DAO om distribution af valgkort og mellemkommunale brevstemmer. Som følge heraf går omkostningen til distribution direkte videre til den enkelte kommune efter et afviklet valg. 

Den nuværende pris for distribution af valgkort er på 8,23 kr. pr. valgkort ex. moms (bemærk at der tillægges moms på porto).

Prisen for valgkort afregnes pr. valgkort på baggrund af Netcompanys udtræk for 15. og 7. dags valgkort. Den præcise pris vil derfor afhænge af antallet af valgkort.

Mellemkommunale brevstemmer

Kommunerne afholder selv udgifter til de mellemkommunale brevstemmer. Beløbet indekseres hvert år og er i 2026 på 2.495 kr. pr. kommune.

Forvaltning af aftaler om print og distribution

Markedet for print og distribution er i hastig udvikling. Det kan betyde, at KOMBIT løbende skal forhandle aftaler eller gennemføre et genudbud på området. Ved sådanne opgaver bliver kommunerne faktureret efter konkrete forbrug.

Da betalingen for forvaltning af aftalerne om serviceydelserne sker efter faktisk forbrug, betyder det samtidig, at hvis der i perioden mellem to valg ikke er behov for genudbud eller genforhandling, vil kommunerne ikke have omkostninger på dette område.

Øvrige omkostninger

Andre omkostninger relateret til valghandlingen (fx fremstilling af stemmesedler, opslag, lokalt ressourceforbrug m.m.) er ikke dækket af betalingen til KOMBIT. Endvidere er der mulighed for at rekvirere såkaldte tilkøbsydelser fra systemleverandøren - fx uddannelse af nye medarbejdere.

Ja, rabatten følger afregningsmodellen for monopolbruddet. KL's bestyrelse har besluttet en afregningsmodel for monopolbrudsløsningerne, som baseres på indbyggertallet i kommunen, dog således at der kun betales 50 % for indbyggertallet over 150.000. 

Kontrakten med leverandøren af VALG-løsningen har en kontraktperiode på 4 år med mulighed for forlængelse på op til 5 gange 2 år, altså 14 år i alt. Løsningen skal derfor i genudbud senest efter 14 år fra idriftsættelse i 2025.

Dette giver efter KOMBITs mening den størst mulige fleksibilitet og tilgodeser de muligheder, der vil være for at genudbyde hele løsningen eller dele af den, hvis dette vurderes som værende i kommunernes interesse.

Kommunerne er dog stadigvæk forpligtiget til at betale 5,30 pr. år i hele bindingsperiodens på 10 år, uanset om hele eller dele af løsningen genudbydes inden for kontraktperioden.

NemSMS til varsling af valg til borgerne er en del af den infrastruktur, som kommunerne i forvejen betaler for. Det koster derfor ikke kommunen ekstra at anvende sms-funktionaliteten fra VALG-løsningen.

Kontakt

Søren Stauning
Projektchef
VALG